Sider

fredag den 23. marts 2012

 "It can be seen that there is no standard and no consistency in numerology——let alone rationality——but it provides an easy method for the naive person to play a satisfying game without having to apply any intellectual powers to the matter. " (www.randi.org)

Jeg må sige, at selvom jeg på mange måder er naiv, og Gud ske lov for det !, har jeg været ekstremt kritisk overfor numerologi og det med at fastlåse sig på ét "system", for slet ikke at tale om at blive fanatisk med noget.

Der gik flere år inden jeg opdagede hvor meget tal og bogstaver betyder for mig i min hverdag.
Jeg er meget optaget af at "læse energier" i min hverdag. Det lyder måske lidt langhåret i visse øren, men jeg kan bedst beskrive det som, at jeg bruger min superstærke intuition og særlige sensitivitet til at tune ind på energierne som er omkring mig. Jeg ved i skrivende stund, at nogen af jer ved præcis hvad jeg snakker om, og det er jer jeg henvender mig til i min blog om numerologi, og andre vil ikke ane hvad jeg mener. Det er vildt svært at beskrive hvordan jeg læser energier, men ikke desto mindre er dette min expertise og jeg må indrømme, at jeg sjældent tager fejl.

Denne blog om numerologisk indsigt, er ment som en lille del af de værktøjer vi bruger, for at forstå os selv og vores samtid bedre. Tusindvis af mennesker erkender hver eneste dag, at der er mere mellem himmel og jord end vi lige kan se. Ja, selv videnskaben er med på den yderste kant hele tiden.
Min opgave er at formidle den energitolkning, som kommer til mig. Jeg læser dagens energi og bruger numerologien til at dobbelttjekke og sjovt nok passer det for det meste sammen og mennesker omkring mig bekræfter det samme.

Se det som en leg og tag hvad du kan bruge - præcis som livet i øvrigt :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar