Sider

fredag den 23. marts 2012

Dagens energi 5-4

5. marts 2012
14. marts 2012
23. marts 2012

Dagens energi er en 5-dag, som er eventyr, ud og opleve verden, vær forberedt på at alt kan ske ! En dag hvor man helt klart skal vælge at  komme ud af fjerene og gøre et eller andet udenfor frem for at sidde hjemme og lade passiviteten overvælde en.
Dilemmaet idag opstår når vi ser på dagens samlede energi, som er 4. (2+3+3+2+1+2= 13=4)
4-er energien er netop hjemmenusseri, tørre støv af i vindueskarmen, kigge indad, hvad er jeg god til, hvordan kan jeg blive bedre, osv.

Som jeg har sagt tidligere, er marts måned fyldt med dage, hvor to modsatrettede energier mødes og 4 og 5 er nok de to mest usamarbejdsvillige energier vi har.

Men nu handler denne blog jo ikke om at male fanden på væggen, tværtimod ! Den handler bare om at blive opmærksom på den modsatrettede følelse som 4-5 kan skabe, hvis man vel at mærke er receptiv for den slags.
Når vi er opmærksomme og bevidste om noget, kan vi hæve os over det og gøre det mindre vigtigt. Men hvis vi er ubevidste kan det selvsamme styre os på en uhensigtsmæssig måde.

Så nu er vi altså bevidste om at dagens energi er eventyr/udadvendthed OG hjemmenusseri/indadvendthed så nu kan vi alle på smukkeste vis integrere begge sider i denne smukke forårsdag <3

Personligt bruger jeg 4-energien på at gå i detaljer med mine ønsker for fremtiden. Skriver ned detaljeret hvordan jeg vil ha det. Og så bruger jeg 5-energien på at holde et møde med en der kan hjælpe mig med de løse ender. Eventyr forventer jeg mig hele dagen. I'm prepared !

God dag til dig :-)
 "It can be seen that there is no standard and no consistency in numerology——let alone rationality——but it provides an easy method for the naive person to play a satisfying game without having to apply any intellectual powers to the matter. " (www.randi.org)

Jeg må sige, at selvom jeg på mange måder er naiv, og Gud ske lov for det !, har jeg været ekstremt kritisk overfor numerologi og det med at fastlåse sig på ét "system", for slet ikke at tale om at blive fanatisk med noget.

Der gik flere år inden jeg opdagede hvor meget tal og bogstaver betyder for mig i min hverdag.
Jeg er meget optaget af at "læse energier" i min hverdag. Det lyder måske lidt langhåret i visse øren, men jeg kan bedst beskrive det som, at jeg bruger min superstærke intuition og særlige sensitivitet til at tune ind på energierne som er omkring mig. Jeg ved i skrivende stund, at nogen af jer ved præcis hvad jeg snakker om, og det er jer jeg henvender mig til i min blog om numerologi, og andre vil ikke ane hvad jeg mener. Det er vildt svært at beskrive hvordan jeg læser energier, men ikke desto mindre er dette min expertise og jeg må indrømme, at jeg sjældent tager fejl.

Denne blog om numerologisk indsigt, er ment som en lille del af de værktøjer vi bruger, for at forstå os selv og vores samtid bedre. Tusindvis af mennesker erkender hver eneste dag, at der er mere mellem himmel og jord end vi lige kan se. Ja, selv videnskaben er med på den yderste kant hele tiden.
Min opgave er at formidle den energitolkning, som kommer til mig. Jeg læser dagens energi og bruger numerologien til at dobbelttjekke og sjovt nok passer det for det meste sammen og mennesker omkring mig bekræfter det samme.

Se det som en leg og tag hvad du kan bruge - præcis som livet i øvrigt :-)

tirsdag den 20. marts 2012

Dagens energi: 2-1

2. marts 2012
20. marts 2012
29. marts 2012

2 er harmoni, fred indeni og fokus på det kærlige mellem mennesker.
1 er fremadrettet, en anelse egoistisk på den gode måde, "her skal jeg frem"- energi.

Jeg oplever dagen idag som meget powerfuld, når det handler om kærlige budskaber som vil ud til verdens ører. Idag er ører og øjne åbne for kærlighed og kærlige budskaber.

Dem, som idag bruger 1-er energiens resultatorienterede fremadrettethed og vil have noget fra hånden, kommer længst med NYDELSE og KÆRLIGE intentioner som brændstof. Så stå ikke foran dine medarbejdere eller kursister og råb GO, GO, GO !! Brug nænsomhed og harmoni som nøgle til at lukke op og lad dem selv rejse sig og råbe GO, GO, GO !

Grib dagen og lad os alle være een stor familie som løfter hinanden <3

søndag den 18. marts 2012

9-8 dage

09. marts 2012
18. marts 2012
27. marts 2012

Det er meget muligt, at du idag både har lyst til at rydde op i garderoben og smide alt det tøj ud du ikke bruger mere, og ha' et businessmøde med din forretningspartner eller danne dig et økonomisk overblik.
9 står nemlig for afslutning og lederskab og
8 står for businessaftaler, ambitioner og økonomisk frihed.

Det kan føles en lille smule akavet i energien i dag, fordi 8 og 9 egentlig er lidt modsatrettede energier: 8 er igangsætteren - 9 er afslutteren.

Men ikke desto mindre er det smart at bruge denne meget kraftfulde og magtfulde energi til et eller andet konstruktivt. Måske både det ene og det andet.

Lad ikke energien forvirre dig eller gøre dig passiv.
Det er der vist heller ingen fare for idag :-)
Go, go, go !!

Marts 2012- en forvirret måned

Marts måned 2012 har energien 8.
03-2012 = 3+2+1+2 = 8

8 lagt sammen med et hvilket som helst tal fra 1-9, vil altid give tallet lige ved siden af datoen.
For eksempel vil 02-03-2012 være en 2-er energi som dag og en 1-er energi som samlet dato (2+3+2+1+2= 10/1). Dvs at dagen, den 2. marts indeholder både 1-er energi og 2-er energi.

Den 14. marts vil være en 5-dag, men en 4-er samlet set og så fremdeles i hele marts måned.

Dette resulterer i nogen modsatrettede energier på en del dage i marts, da tal som 1 og 2, 4 og 5, 8 og 9 ikke altid harmonerer ligegodt.

I april derimod, vil der komme en del harmoniske dage fordi intervallet mellem dag og samlet dato vil være 2 istedet for 1. Og de fleste talkombinationer med intervallet 2 harmonerer udmærket.

Læs mere om de let forvirrede dage i marts, og om hvordan du kan transformere en forvirrende energi til noget konstruktivt, her på siden.

Stil endelig spørgsmål, hvis du er forvirret :-)

Tallenes energier

Tallene 0-9 repræsenterer hver deres energi og egenskaber.

Her kommer en oversigt, så du kan følge med i hvad jeg baserer mine numerologiske indsigter på.

1 = lederskab, passion, nye initiativer og tiltag

2 = kærlighed, fred og harmoni

3 = dans, glæde og kreativitet

4 = expertise, ordentlighed, lære fra sig

5 = eventyr, kommunikation, penge

6 = moderskab, forældrerolle, familien, børn, hjemmet

7 = åndelighed, intuition, naturen, budskaber fra oven

8 = økonomi, business, uafhængighed, skæbne

9 = afslutning, samlethed, det store perspektiv, oprydning, udsmidning

0 = helhed, fuldendthed

Numerologi i hverdagen


Magi i hverdagen er min store passion og jeg oplever at numerologien er et af de værktøjer jeg bruger mest, når jeg læser energier i min samtid og i hverdagens eventyr og udfordringer.

Her kan du få indsigt om hvordan tallene viser vejen i vores hverdag.

Læs også oversigten over tallenes energi.

God fornøjelse !