Sider

torsdag den 19. april 2012

20/4 2012 - en kærlighedsdag med langsom aktion !


11. april 2012
20. april 2012
29. april 2012

Disse dage er 2-er dage og i denne måned, altså dobbelt 2-er energi. Læs evt indlægget om Tydelige April.

Tallet 2 er kærlighed, fred og harmoni. Som doktor Hansen siger på klingende fynsk i Matador: "Nu skal vi ha fre', et godt lille dansk ord på tre bogstaver".
Det er cirka den energi som hersker idag. Ingen konflikter. Bare dans udenom dem og sørg for enhver pris for at være noget for andre frem for at være egoistisk.
Jeg plejer at "se" 2-er energien og dermed også 2-er dage som mere langsomme og indfølende end fx 1-er energien, som det var igår. Det er helt klart følelser og indfølingsevnen som står i højsædet idag fremfor mental skarphed, dygtighed og hurtig på aftrækkeren.

Vil du være noget ekstra for dine nære relationer er dagen idag perfekt til at skabe en grundfølelse af nærhed, nærvær og kærlighed.

Det man kan være opmærksom på en dag som idag, hvor dobbelt 2-er energi indtager dagen, er at energien er meget kraftig og insisterende. Idag kan man ikke trumfe noget igennem med djævelens vold og magt. Man kommer længst med at samarbejde, bøje sig, se det højeste potentiale i sine medmennesker og i værste fald, udskyde beslutninger, diskussioner oa til imorgen.  På en 2-er dag er det fuldt tilladt at sige: "det ta'r vi imorgen".

Imorgen handler det nemlig om livets dans, kreativitet og fuld power fremad !
Så er det måske lidt nemmere at tage den med ro idag :-)

Idag skal jeg ordne 1000 ting i et langsomt og indfølende tempo, hvor jeg gør tingene når der er energi på og måske ikke lige i en logisk rækkefølge. For eksempel smører jeg først madpakkerne lidt senere og går hen og afleverer dem i skolen. Dette for at få en stille og rolig morgen med børnene uden stress. Jeg lader også min yngste blive hjemme fra børnehave fordi vi trænger til at være sammen mens vi hygger os med det vi skal hver for sig og sammen. Det skaber allerede nu en stemning af weekend, men med masser af flow på aktion. To-do listen ligger klar til at blive krydset af lidt efter lidt. Jeg afslutter dagen med et formodentligt fantastisk yoga-pass i eftermiddag og en forårskoncert med børnene, dem vi kender og alle deres venner. Altsammen i en langsom, nærværende flowenergi uden stress.

God kærlighedsdag til dig også.
Må nærvær og omsorg stå i højsædet idag :-)

Claudia

mandag den 16. april 2012

7-7 giv slip på ambitionerne og dyrk din åndelighed

7. april 2012
16. april 2012
25. april 2012

Idag er en dobbelt 7-er dag og en dag for åndelig inspiration i naturen. Det er absolut ikke en dag for forretningsplaner og jagten på penge. Vent med det til i morgen, det kommer hundrede gange tilbage !

Jeg har siddet ved strandkanten i min frokostpause og lyttet efter svar på livets store spørgsmål. Jo mere jeg lyttede efter svar, jo flere spørgsmål landede der. Så nu giver jeg fuldstændig slip på kravet om "den store orden", køber en voksdug og nogle pelargonier, vender tilbage til taknemmeligheden og nuet og har TILLID til at alle svar selvfølgelig lander når tid er.

I dag er vi små i forhold til den universelle orden. Vi må bøje os for det store perspektiv. Lade universet komme til og få de store brikker til at falde på plads inden vi selv kan komme til og flytte lidt rundt på de små brikker.

Giv slip, gør dig selv glad and don't give a damn about anything :-)

Lys & Kærlighed
Claudia

fredag den 13. april 2012

4-4 Expertise og tavshed

Kære læsere !

Jeg skynder mig lige at skrive om denne dobbelte 4-er dag helt kort, inden jeg skal videre :-)

4 er expertise, grundighed og stædighed. "Folk elsker at skændes på en 4-dag" står der i min bog. Det er fordi vi idag mærker det vi er bedst til. Det presser sig på og vil ud og frem. Man kan sige at vi bliver meget selvcentrerede når 4-er energien hersker, og så er det måske nemt at forestille sig at skænderier, diskussioner og skærmydsler kan opstå mellem mennesker.

Jeg tier stille på en 4-er dag og koncentrerer mig om det jeg er god til og at få styr på hjemmet. 4-er energien handler nemlig i den grad om at pille sig selv i navlen, så alt hvad der har med orden i hjemmet, "sure" pligter, vindueskarme ( som i min egen lille vindueskarm :-) at gøre, er smart at få gjort idag. Imorgen kommer eventyrs energien jo med fuld power og så er det udadvendthed og verdensbevidsthed som gælder !

God dag til dig og din navle !  

tirsdag den 10. april 2012

11 som i 2 som i kærlighed, fred og harmoni :-)

11. april 2012
20. april 2012
29. april 2012

Disse dage er 2-er dage og i denne måned, altså dobbelt 2-er energi. Læs evt indlægget om Tydelige April.

Tallet 2 er kærlighed, fred og harmoni. Som doktor Hansen siger på klingende fynsk i Matador: "Nu skal vi ha fre', et godt lille dansk ord på tre bogstaver".
Det er cirka den energi som hersker idag. Ingen konflikter. Bare dans udenom dem og sørg for enhver pris for at være noget for andre frem for at være egoistisk.
Jeg plejer at "se" 2-er energien og dermed også 2-er dage som mere langsomme og indfølende end fx 1-er energien, som det var igår. Det er helt klart følelser og indfølingsevnen som står i højsædet idag fremfor mental skarphed, dygtighed og hurtig på aftrækkeren.

Vil du være noget ekstra for dine nære relationer er dagen idag perfekt til at skabe en grundfølelse af nærhed, nærvær og kærlighed.

Det man kan være opmærksom på en dag som idag, hvor dobbelt 2-er energi indtager dagen, er at energien er meget kraftig og insisterende. Idag kan man ikke trumfe noget igennem med djævelens vold og magt. Man kommer længst med at samarbejde, bøje sig, se det højeste potentiale i sine medmennesker og i værste fald, udskyde beslutninger, diskussioner oa til imorgen.  På en 2-er dag er det fuldt tilladt at sige: "det ta'r vi imorgen".

Imorgen handler det nemlig om livets dans, kreativitet og fuld power fremad !
Så er det måske lidt nemmere at tage den med ro idag :-)

Jeg skal personligt formidle fred og fordragelighed når jeg har yoga om et par timer og så skal jeg iøvrigt leve dagen i fred og ro med mine børn. Lytte indad og ikke stille så store krav til mig selv.

God dag til dig og dine ! Og tillad endelig kærligheden at gennemstrømme dig på alle planer :-)

torsdag den 5. april 2012

juhuu - det er april !

Som jeg skrev i et tidligere indlæg, var marts, set med mine numerologiske øjne, en anelse forvirret i sin energi. Hver dag i marts var nemlig præget af dobbeltenergier, som ikke altid gik i samme retning. Læs evt indlægget.
Men nu er marts fortid og det glæder mig overordentligt at vi nu er gået ind i en måned, hvor HVER dag har sin egen energi og kun een energi. Således er dagsenergien og den samlede datoenergi den samme hver dag i hele april.
Den 5-4-2012 er en 5-dag i dagsenergi og en 5-dag i samlet datoenergi (5+4+2+0+1+2 = 14 = 5 )

Det betyder at vi virkelig får chancen for at mærke de forskellige tals egenskaber. Den 1/4 var en dobbelt 1-er dag. Se evt listen over tallenes energetiske egenskaber. Jeg mærkede drive, stålsathed og målbevidsthed. Jeg vidste at intet kunne gå galt den dag, overlod alt til FLOW, stolede 100% på min intuition og det blev en perfekt dag på alle måder.

Næste dag, i mandags, var det en dobbelt 2-er dag. Dobbelt fred, harmoni og kærlighed og det var virkelig hvad jeg oplevede.
Tirsdag, 3/4, kreativitet, glæde og dans :-)
Onsdag, 4/4, få styr på de hjemlige småting, undgå skænderier !! Dyrk din expertise.

Og så er der i dag. Den 5/4 2012. En dobbelt 5-er dag. Eventyrets dag. Kommunikationens dag. Påskedagene er begyndt, de fleste har fri og eventyrlysten vil trække i os alle på et eller flere planer. Idag er det smart at få kommunikeret det ud man har på hjerte. Det vil give feedback og afklaring.

Husk at hvile og holde små pauser idag ! En dobbelt 5-er energi kan godt være lidt hæsblæsende, især for børn og særligt sensitive. Måske kan du bruge dagens energi til at spørge dig selv: hvad er eventyr for mig ? Er det tivoli og fuld fart eller kunne det også være en eventyrlig stund med dine små børn i børnehøjde og med nærvær og ro som ingredienser ?

I kommunikationens ånd, vil jeg forberede dig på at morgendagens energi handler om børn, familie, indretning, bolig og hjemlig hygge... passer jo perfekt til en fridag i familiens skød :-)

Lørdag den syvende april er det spiritualiteten og din åndelige vej som er i højsædet. Så der gælder det om at komme ud i naturen, lytte opad og indad og holde munden lukket og ørerne åbne.

Jeg håber du kan bruge disse små numerologiske indsigter til at skabe flow og harmoni i DIN hverdag.

Rigtig God Påske :-)

fredag den 23. marts 2012

Dagens energi 5-4

5. marts 2012
14. marts 2012
23. marts 2012

Dagens energi er en 5-dag, som er eventyr, ud og opleve verden, vær forberedt på at alt kan ske ! En dag hvor man helt klart skal vælge at  komme ud af fjerene og gøre et eller andet udenfor frem for at sidde hjemme og lade passiviteten overvælde en.
Dilemmaet idag opstår når vi ser på dagens samlede energi, som er 4. (2+3+3+2+1+2= 13=4)
4-er energien er netop hjemmenusseri, tørre støv af i vindueskarmen, kigge indad, hvad er jeg god til, hvordan kan jeg blive bedre, osv.

Som jeg har sagt tidligere, er marts måned fyldt med dage, hvor to modsatrettede energier mødes og 4 og 5 er nok de to mest usamarbejdsvillige energier vi har.

Men nu handler denne blog jo ikke om at male fanden på væggen, tværtimod ! Den handler bare om at blive opmærksom på den modsatrettede følelse som 4-5 kan skabe, hvis man vel at mærke er receptiv for den slags.
Når vi er opmærksomme og bevidste om noget, kan vi hæve os over det og gøre det mindre vigtigt. Men hvis vi er ubevidste kan det selvsamme styre os på en uhensigtsmæssig måde.

Så nu er vi altså bevidste om at dagens energi er eventyr/udadvendthed OG hjemmenusseri/indadvendthed så nu kan vi alle på smukkeste vis integrere begge sider i denne smukke forårsdag <3

Personligt bruger jeg 4-energien på at gå i detaljer med mine ønsker for fremtiden. Skriver ned detaljeret hvordan jeg vil ha det. Og så bruger jeg 5-energien på at holde et møde med en der kan hjælpe mig med de løse ender. Eventyr forventer jeg mig hele dagen. I'm prepared !

God dag til dig :-)
 "It can be seen that there is no standard and no consistency in numerology——let alone rationality——but it provides an easy method for the naive person to play a satisfying game without having to apply any intellectual powers to the matter. " (www.randi.org)

Jeg må sige, at selvom jeg på mange måder er naiv, og Gud ske lov for det !, har jeg været ekstremt kritisk overfor numerologi og det med at fastlåse sig på ét "system", for slet ikke at tale om at blive fanatisk med noget.

Der gik flere år inden jeg opdagede hvor meget tal og bogstaver betyder for mig i min hverdag.
Jeg er meget optaget af at "læse energier" i min hverdag. Det lyder måske lidt langhåret i visse øren, men jeg kan bedst beskrive det som, at jeg bruger min superstærke intuition og særlige sensitivitet til at tune ind på energierne som er omkring mig. Jeg ved i skrivende stund, at nogen af jer ved præcis hvad jeg snakker om, og det er jer jeg henvender mig til i min blog om numerologi, og andre vil ikke ane hvad jeg mener. Det er vildt svært at beskrive hvordan jeg læser energier, men ikke desto mindre er dette min expertise og jeg må indrømme, at jeg sjældent tager fejl.

Denne blog om numerologisk indsigt, er ment som en lille del af de værktøjer vi bruger, for at forstå os selv og vores samtid bedre. Tusindvis af mennesker erkender hver eneste dag, at der er mere mellem himmel og jord end vi lige kan se. Ja, selv videnskaben er med på den yderste kant hele tiden.
Min opgave er at formidle den energitolkning, som kommer til mig. Jeg læser dagens energi og bruger numerologien til at dobbelttjekke og sjovt nok passer det for det meste sammen og mennesker omkring mig bekræfter det samme.

Se det som en leg og tag hvad du kan bruge - præcis som livet i øvrigt :-)

tirsdag den 20. marts 2012

Dagens energi: 2-1

2. marts 2012
20. marts 2012
29. marts 2012

2 er harmoni, fred indeni og fokus på det kærlige mellem mennesker.
1 er fremadrettet, en anelse egoistisk på den gode måde, "her skal jeg frem"- energi.

Jeg oplever dagen idag som meget powerfuld, når det handler om kærlige budskaber som vil ud til verdens ører. Idag er ører og øjne åbne for kærlighed og kærlige budskaber.

Dem, som idag bruger 1-er energiens resultatorienterede fremadrettethed og vil have noget fra hånden, kommer længst med NYDELSE og KÆRLIGE intentioner som brændstof. Så stå ikke foran dine medarbejdere eller kursister og råb GO, GO, GO !! Brug nænsomhed og harmoni som nøgle til at lukke op og lad dem selv rejse sig og råbe GO, GO, GO !

Grib dagen og lad os alle være een stor familie som løfter hinanden <3

søndag den 18. marts 2012

9-8 dage

09. marts 2012
18. marts 2012
27. marts 2012

Det er meget muligt, at du idag både har lyst til at rydde op i garderoben og smide alt det tøj ud du ikke bruger mere, og ha' et businessmøde med din forretningspartner eller danne dig et økonomisk overblik.
9 står nemlig for afslutning og lederskab og
8 står for businessaftaler, ambitioner og økonomisk frihed.

Det kan føles en lille smule akavet i energien i dag, fordi 8 og 9 egentlig er lidt modsatrettede energier: 8 er igangsætteren - 9 er afslutteren.

Men ikke desto mindre er det smart at bruge denne meget kraftfulde og magtfulde energi til et eller andet konstruktivt. Måske både det ene og det andet.

Lad ikke energien forvirre dig eller gøre dig passiv.
Det er der vist heller ingen fare for idag :-)
Go, go, go !!

Marts 2012- en forvirret måned

Marts måned 2012 har energien 8.
03-2012 = 3+2+1+2 = 8

8 lagt sammen med et hvilket som helst tal fra 1-9, vil altid give tallet lige ved siden af datoen.
For eksempel vil 02-03-2012 være en 2-er energi som dag og en 1-er energi som samlet dato (2+3+2+1+2= 10/1). Dvs at dagen, den 2. marts indeholder både 1-er energi og 2-er energi.

Den 14. marts vil være en 5-dag, men en 4-er samlet set og så fremdeles i hele marts måned.

Dette resulterer i nogen modsatrettede energier på en del dage i marts, da tal som 1 og 2, 4 og 5, 8 og 9 ikke altid harmonerer ligegodt.

I april derimod, vil der komme en del harmoniske dage fordi intervallet mellem dag og samlet dato vil være 2 istedet for 1. Og de fleste talkombinationer med intervallet 2 harmonerer udmærket.

Læs mere om de let forvirrede dage i marts, og om hvordan du kan transformere en forvirrende energi til noget konstruktivt, her på siden.

Stil endelig spørgsmål, hvis du er forvirret :-)

Tallenes energier

Tallene 0-9 repræsenterer hver deres energi og egenskaber.

Her kommer en oversigt, så du kan følge med i hvad jeg baserer mine numerologiske indsigter på.

1 = lederskab, passion, nye initiativer og tiltag

2 = kærlighed, fred og harmoni

3 = dans, glæde og kreativitet

4 = expertise, ordentlighed, lære fra sig

5 = eventyr, kommunikation, penge

6 = moderskab, forældrerolle, familien, børn, hjemmet

7 = åndelighed, intuition, naturen, budskaber fra oven

8 = økonomi, business, uafhængighed, skæbne

9 = afslutning, samlethed, det store perspektiv, oprydning, udsmidning

0 = helhed, fuldendthed

Numerologi i hverdagen


Magi i hverdagen er min store passion og jeg oplever at numerologien er et af de værktøjer jeg bruger mest, når jeg læser energier i min samtid og i hverdagens eventyr og udfordringer.

Her kan du få indsigt om hvordan tallene viser vejen i vores hverdag.

Læs også oversigten over tallenes energi.

God fornøjelse !